Måske nogle kender metoden allerede. BLW er en måde at fodre sit barn på der bliver mere og mere udbredt i Danmark. For nylig udkom enddog den første danske bog, om netop baby-led weaning.

Kort fortalt går ‘metoden’ ud på at pakke metoderne væk og lade barnet spise helt selv. Man tilbyder barnet lidt forskelligt, velegnet til babyer, og så sørger de selv for at spise. Man ‘tvinger’ altså ikke maden i dem med en ske, som ellers er den fortrukne måde. Grød og mos.
Hvis baby bare kigger på maden, er det ok. Hvis baby bare leger med maden, er det ok. Hvis baby spiser maden, men spytter den ud, er det ok. Det skal tages i din babys tempo.

Med baby-led weaning giver man barnet rigtig mad. Du kan derfor pakke stavblender og frysebokse væk. Her skal rigtig mad på bordet. Søde kogte kartfoler i håndvenlige både, kogte gulerødder, kogt broccoli, avokado, pasta, kød osv.
Det vigtigste er at barnet er klar, og det er det ikke før det minimum er 6 måneder. Ifølge BLW eksperterne skal barnet selv kunne sidde, kun med lidt støtte.
Baby-led weaning er meget mildere for fordøjelsessystemet, og giver børnene en helt anden holding til mad. På længere sigt siges det også at de skulle blive mindre kræsne.

Den nye danske bog hedder ‘Jeg kan godt selv’ og er skrevet af 2 mødre, der selv har brugt metoden med deres børn.
Den koster 229 kr, og kan købes på deres egen side.

baby-led weaning

 

Der findes desuden et rigtig godt forum på facebook, med over 2000 BLW-udøvende mødre. Her kan man få hjælp og gode råd.