Hjemmelavet modellervoks er et kæmpe hit for alle børn. Dels at lege med, men det er faktisk også rigtig hyggeligt at lave det sammen. Og så er det billigere end det du kan købe i butikkerne 🙂

hjemmelavet modellervoks

Du skal bruge:

  • 2 dl salt
  • 5 dl mel
  • 2 spsk citronsyre
  • 1 tsk olie
  • 5 dl vand
  • frugtfarve

Alle ingredienserne, på nær frugtfarve, blandes i en gryde og koges i 2-4 minutter.
Konsistensen vil være meget blød/våd når det er varmt. Men så snart massen bliver lidt køligere, bliver den mere fast.

Når massen er kold nok til du kan røre den, kan den deles i portioner og farves. Prøv dig frem med mængden af farve. Der skal ikke så meget til, for at få pastelfarver, mens der selvklart skal noget mere farve til, for at få pangfarver.

Det er en god ide at bruge handsker når du ælter det.

Hjemmelavet modellervoks kan opbevares i lufttætte bokse. Den kan holde et sted mellem 1-2 måneder. Alt efter hvor meget det leges med selvfølgelig.

hjemmelavet modellervoks

God fornøjelse

Photocredit: Pinterest