Her på Viharbørn.dk elsker vi at høre og læse om andre kvinders fødsler. Derfor har vi lavet en hel ny kategori, der hedder fødselsberetninger. Vi vil løbende invitere mødre til at fortælle os om deres oplevelse med at føde, og hvis du selv har lyst til at dele din historie, må du meget gerne sende os en mail på: viharboern (a) gmail.com

Vi vil naturligvis også dele vores egne fødselsberetninger, på et tidspunkt. Når de lige er skriblet ned.
Men en der allerede havde sin klar til copy/paste var Julie, fra Smallpieces.dk – som er en af de bloggere der vil besøge siden i ny og næ. Vi har fået lov til at dele den med jer.


Onsdag den 7.september

Jeg er 38+1 uge henne – og efterhånden ved at vænne mig til tanken om ikke at føde før termin, som jeg gjorde med storebror. Faktisk var jeg overbesvist om denne gang at snuppe de 14 ekstra dage, som nogle ‘heldige’ kvinder får!

Kl 10.30 går jeg på toilettet, for guderne må vide hvilken gang denne morgen, da jeg letter fra brættet kommer første skylle. Der er ikke meget, men nok til jeg ikke er i tvivl om at det må være vandet. Jeg smutter ud og finder et bind, vandrer lidt rundt og kan straks mærke at det fyldes. Jeg ringer til fødegangen, for at aftale slagets gang – endnu har jeg jo ikke antydningen af veer, eller bare plukveer for den sags skyld. Men med en fødsel på 1 time og 42 minutter i bagagen, synes hun bestemt jeg skal drage de 35 km mod fødegangen.

Jeg får ringet til min kæreste, der lige nu er på skole i Hjørring (hvor også hospitalet ligger). Og vi aftaler at han tager mod hospitalet, og at jeg bare ringer efter en taxa.

Turen derop går fint, endnu ingen tegn på veer – men stadig sjatplaskeri i underhylerne.

Kl. 11.30 Jeg ankommer til sygehuset, og vi går ind – og lige som vi træder ind foyeen, styrter vandet ud af mig. Jeg får klemt et håndklæde mellem benene, og så skynder vi os ellers op mod fødegangen.

Vi bliver mødt af en sød ung jordemoder og en lidt ældre også. Den unge jordemoder Anette, var tilbage efter 2 års orlov, og skulle være med på sidelinien, for lige at få det genopfrisket. Hun ændrer dog mening efter at have set os an – og bliver hurtigt enig med sig selv om, at os kan hun sagtens klare på egen hånd 

Kl. 12.00 Jeg får spændt elektroderne på maven, og skal så have kørt en kurve i den næste halve time. Endnu ingen veer overhovedet. Hun undersøger mig indvendigt og kan konstatere at jeg er 3 cm åben, har lidt livmoderhals og er meget blød – så en god start.

Kl. 12.30 Kommer jordemoder ind igen – og siger at baby ser ud til at have det rigtig godt derinde. Hun forslår at vi går en tur for at få lidt gang i sagerne, og evt kan vi få lidt mad.
Så vi begiver os ud i på jagt efter noget mad – mens vi spiser får jeg en plukve, der spænder lidt, men ikke noget videre.

13.00 Vi kommer tilbage til fødegangen igen, og jeg får igen elektroderne på maven. Baby har det stadig godt, og nu ser det ud som om der er ved at være noget i gærde. Jeg kan sagtens mærke at maven spænder, men jeg tænker ikke ‘ork, det er da veer’ (den første fødsel var 1½ times vestorm, så det er sådan jeg tænker veer er!!)
Jeg bliver igen undersøgt indvendigt og er nu 4 cm åben, og uden livmoderhals. Så lidt har gåturen hjulpet!

13.35 Kommer vi på en fødestue – nu starter veerne rigtig, men med vejrtrækning er det til at klare. De kommer meget ofte og varer 1½ minut, ihvertfald.

fødselsberetninger

Veer – av!

14.25 Jeg føler det begynder at presse på – og kommer op på fødelejet. Jordemoder undersøger mig, og fortæller at jeg nu er 7-8 cm åben, så mine veer er gode effektive. Jeg får tvunget mig igennem de næste 2 veer, uden at presse – selvom jeg føler stor trang til det.

14.30 Kan jeg i holde igen – hun undersøger mig indvendigt og kan nu fortælle mig at jeg på 2 veer har udvidet mig de sidste cm, og nu gerne må presse med.

Jeg presser det bedste jeg har lært, og efter 3 presseveer kommer lillebror til verden kl. 14.40

fødselsberetninger

En 3 minutter gammel lille gut hos mor

fødselsberetninger

1 time og 5 minutter efter første rigtige ve 

3390 gram og 51 cm lang – så en rigtig fin størrelse

Vi bliver indlagt på barselsgangen, fordi jeg ved første barn havde en svær ammestart – men lillebror er en supersutter, og har helt tjek på det fra start. Så allerede torsdag eftermiddag vælger vi at tage hjem til storebror og far.

Det går rigtig fint herhjemme – og vi nyder at være en familie på 4. Dog må jeg indrømme at det tager hårdt på mig at se min store dreng reagere som han gør! Han aer og kysser lillebror, men er tydeligt plaget af at hans mor sidder med babserne i munden på ham hele tiden, og ikke har så meget tid til at springe rundt og lege.

Han er svær at lægge i seng og bliver meget hurtigere ked af det. Natten til fredag var han fuldstændig utrøstelig i en time. Det hjalp først da jeg satte mig i sofaen med ham og så tegnefilm – så sad vi ellers der og græd sammen. Ham fordi han savner mig og mig fordi jeg hader at jeg svigter ham 

Men nu er lillebror 4 dage, mælken er løbet til, og han tager sig nogle gode lange lure om dagen. Så der er mere tid til den store – od det er dejligt!

fødselsberetninger

Viktor 3 dage gammel

fødselsberetninger