Her får I lige den aller allerlækreste opskrift på lækre kanelsnegle med æbler og ekstra guf.

Normalt laver man vel mest bare de helt klassiske kanelsnegle, når man bager den slags. Men vi kan altså virkelig godt anbefale denne variant. For den er SÅ lækker.
Kanel passer perfekt med både nødder og æbler, og chokolade kan vi nok blive enige om, passer til det meste, ikk 😉

Derfor, en perfekt kombination.
Opskriften er nem – så de fleste kan altså klare den her.

DU SKAL BRUGE
Til dejen
200 ml mælk
50 g. gær
100 g. blødt smør
2 æg
2 spsk. sukker
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
500 gr. mel

Til fyld
150 g. blødt smør
85 g. sukker
1 tsk. mel
2 spsk. kanel
2 små æbler, finthakket
120 ml. hakkede valnødder
120 ml. hakket chokolade, mørk/lys

Du skal gøre:
1) Varm mælken en smule og oplæs gæren heri
2) Tilføj resten af ingredienserne til dejen, og ælt, til dejen er fin og glat
3) Dæk dejen til, og lad den hæve i 1 time
—- efter 45 min. hævning —
4) Forvarm ovnen til 2oograder
5) Bland det bløde smør, sukker, mel og kanel til fyldet
6) Put mel på bordet, og rul dejen ud til et rektangel. Del evt. dejen i 2, hvis det er nemmere at håndtere.
7) Smør fyldet ud på dejen, og drys æbler, nødder og chokolade ud over
8) Rul sammen til en lang pølse. Rul dejen fast.
9) Skær ud i ca. 1,5-2 cm tykke stykker, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Man kan også med fordel bruge en smurt form til muffins.
10) Bag i 12-15 minutter.

Velbekommen, nu kan du nyde de lækre lækre kanelsnegle med æbler & andet guf.

Credit:  Foodyear