Har du styr på hvor længe dit barn i virkeligheden bør sove? Og får din lille guldklump så den søvn der er nødvendigt?

Sandsynligheden for svaret er nej, er ret stor.

Nye undersøgelser viser nemlig, at vores børn slet ikke får den søvn de har behov for. Og det kan desværre få konsekvenser i længden.

Søvn er altafgørende for dit barns indlæring, udvikling og generelle trivsel. Både når barnet er lille, men søvn har også en stor betydning i teenageårene, især hvis vi ønsker vores børn skal præstere alle de timer, der kræves.

Undersøgelserne viser at især teenagere forsømmer deres søvn.
Smartphones, TV og computere spillere en kæmpe rolle her. De unge er online til langt ud på de sene aftentimer, og selv når de går i seng, har de altid verden lige ved hånden. Mobilen er sjældent langt væk – men det burde den, og det burde du som forældre sørge for hver aften.

Søvn for babyer og tumlinger er altafgørende for deres daglige trivsel. Det betyder utrolig meget at få de små i seng i ordentlig tid – har man en tumling der har svært ved at falde i søvn om aftenen, anbefales det at begynde putningen tilsvarende før. Det kan ikke understreges nok hvor vigtig søvnen er!

Baby 4 til 12 måneder: 12 til 16 timer i døgnet

Børn 1 til 2 år: 11 til 14 timer i døgnet

Børn 3 til 5 år: 10 til 13 timer i døgnet

Børn 6 til 12 år: 9 til 12 timer i døgnet

Teenagere: 8 til 10 timer i døgnet