Spanske kødboller er super lækre, både som almindelig familie middag og hvis I skal lave lækker tapas til gæsterne.

Her får du opskriften på de helt perfekte spanske kødboller. Fantastiske til aftensmad, eller som en ret til din tapasaften.

Kødboller:

  • 1 pk hakket oksekød med lav fedtprocent
  • 1 æg
  • 3 spsk rasp
  • lidt mælk
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • frisk rosmarin
  • 2 tsk røget paprika
  • salt
  • peber

Tomatsaucen:

  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 laurbærblade
  • 2-3 stilke frisk rosmarin
  • olivenolie
  • balsamicco
  • 2 tsk røget paprika
  • chili – pulver eller hele tørrede chilier
  • salt
  • peber

1) Hak alle ingredienser og bland farsen sammen. Stil den gerne på køl i en times tid.

2) Tænd ovnen på 200 grader, så den er klar når retten skal i ovnen.

3) Hak løg og hvidløg og kom det i en gryde/sauterpande med laurbærblade og rosmarin.  Svits i olivenolie til løgene er klare.

4) Tilsæt lidt balsamico, og lad det koge ind. Balsamico giver retten lidt kant, hvis du synes det bliver for kraftigt, kan du mildne det med lidt sukker. Når balsamicoen er kogt ind, tilføjer du de hakkede tomater, røget paprika og den mængde chili du ønsker.

5) Lad sovsen koge inde i 10-15 minutter.

6) Mens sovsen koger ind, kan du forme dine kødboller. Lav dem på størrelse med en valnød.

7) Hæld sovsen ud over, kødbollerne skal helst dækkes halvt. Hvis de bliver helt dækket af sovs, er det også fint. Giv dem nu 20-25 minutter i ovnen, og de er klar til servering.

Velbekomme vi håber du vil nyde dine spanske kødboller.