Test 1 – Forberedelse

– Find det nærmeste apotek. Hæld alle pengene i din pung ud på disken. Bed apotekeren finde alt hvad de har til børn.
– Find det nærmeste supermarked. Lav en aftale om hele din løn går direkte dertil.
– Ta’ hjem og læs avisen i fred. For sidste gang nogensinde.


Test 2 – Kloge-åge

Find et par med venner. Besøg dem og fortæl alt det de har gjort forkert. Belær dem om deres manglende tålmodighed, deres korte lunte, og om deres helt forkerte måder at opdrage på.
Vær lidt forarget over præcis hvor vilde de har ladet deres børn blive.

Giv dem alle de gode råd du har læst dig til i diverse graviditetsbøger.

Slut af med ‘hvad er I for nogle forældre’-blikket.

Nyd det. Det vil være sidste gang du ved det hele.


Test 3 – Søvn

1. Gå i cirkler i stuen fra 17 til 22. Bær en pose der vejer 4-6 kg i armene. Tænd din radio på noget statisk (eller tilsvarende irriterende) støj imens.
2. Kl 22 lægger du posen fra dig, og sætter vækkeuret til kl 00. Gå i seng.
3. Stå op kl 23 og gå rundt med posen til kl 01.
4. Sæt alarmen til 03. Gå i seng.
5. Kl 02 står du op og laver en kop the. Du kan alligevel ikke falde i søvn.
6. Kl 03 når uret ringer går du igang med at synge sange i mørket. Bliv ved den næste time.
7. Sæt alarmen til kl 05. Stå op når uret ringer. Lav morgenmad.
8. Bliv ved med dette de næste 2,5 år.
9. Se glad ud imens.

Test 4 – Giv små mennesker tøj på

1. Køb en levende blæksprutte
2. Køb et indkøbsnet med masker. Put blæksprutten ned i nettet, uden at noget stikker udenfor.

Test 5 – Biler

1. Glem alt om fede sportsvogne. Køb den grimmeste 5-dørs familie-container du kan finde.
2. Køb en vaffelis med 2 chokoladekugler. Læg  den i handskerummet. Lad den ligge der.
3. Find en mønt. Stik mønten ind i cd-afspilleren.
4. Tag en rulle chokoladekiks. Knus dem ud over bagsædet.
5. Find en rive. Kør den ned langs begge sider af bilen. Grin mens du gør det.

Test 6 – Kom ud af døren

1. Vent
2. Gå ud til hoveddøren
3. Gå ud af døren
4. Gå ind igen
5. Gå ud igen
6. Begynd at gå ned af vejen
7. Gå tilbage igen
8. Gå ind
9. Gå ud
10. Gå virkelig langsomt ned af vejen igen
11. Stop og inspicer. Spørg om mindst 6 spørgsmål til alt brugt tyggegummi, beskidt papir eller døde insekter du ser.
12. Gå lidt videre
13. Stop op. Begynd at skrige ‘mine ben er trætte’. Bliv ved til folk stopper op og kigger på dig.
14. Opgiv og gå tilbage til huset

Nu er du næsten klar til at gå tur med et lille barn

Test 7 – Samtaler med børn

1. Gentag alt hvad du siger de næste 5 minutter

Test 8 – Indkøb med små børn

1. Find hvad du kan, der minder mest om et lille barn. En voksen ged vil være helt ideel. Hvis du har planer om at få mere end 1 barn, ta 2 geder med.
2. Få gederne ind i bilen. Kør til supermarkedet.
3. Begynd at købe ind. Lad aldrig gederne ud af syne.
4. Betal for alt hvad gederne spiser eller ødelægger under indkøbsturen.

Tænk ikke engang på at få børn, før du mestrer denne opgave til fulde.

Test 9 – Giv mad til en 1-årig

1. Udhul en melon
2. Skær et lille hul i melonen
3. Hæng melonen op i loftet. Sving den fra side til side:
4. Lav en skål med havregrød.
5. Giv melonen havregrøden, mens du leger flyvemaskine.
6. Bliv ved til halvdelen af grøden er væk.
7. Hæld resten af skålen ned i dit skød. Sørg for det også rammer gulvet.

Test 10 – Børnetv

1. Lær samtlige navne på karaktererne i Dora udforskeren, Chuggington, Teletubbies, Jake & piraterne samt alle disney figurer.
2. Se KUN tegnefilm. De næste 5 år. Mindst.

Test 11 – Rod

1. Smør nutella ud i sofaen & syltetøj i gulvtæppet.
2. Gem en fisk bag en reol. Lad den ligge der hele sommeren.
3. Find nogle farvekridt og lav et maleri på væggen. Helst den der lige er blevet malet.
4. Tøm alle skuffer og skabe ud på gulvet og fortsæt til punkt 5
5. Tag ting fra et rum og smid det ind i et andet rum. Lad det ligge der.

Test 12 – Lange ture med børn

1. Lav et bånd hvor du gentager ‘mor’ konstant. Max 4 sekunder mellem hvert udråb. Nogle af dine udråb skal være så skinger at de næsten kun kan høres af flagermus.
2. Afspil dette bånd hver gang du kører bil, uanset hvor eller hvor langt du kører. Gør dette de næste 4 år.

Test 13 – Samtaler

1. Find en voksen og indled en samtale
2. Få en til at trække dig i trøjen konstant, samtidig med de afspiller ovenstående bånd.

Test 14 – Gør dig klar til arbejde

1. Lav testen en dag du har et vigtigt møde
2. Find dit fineste sæt tøj frem og tag på
3. Find en kop med kakaomælk. Hæld halvdelen af koppen ud over din nederdel.
4. Tag et viskestykke og hæld den anden halvdel af koppen ud over dette
5. Forsøg at fjerne en plet på din hvide skjorte, med selv samme kakao-viskestykke
6. Tag på arbejde. Du har ikke tid til at skifte.

Du er nu klar til at få børn – enjoy!