Vitaminer under graviditeten er noget man skal have styr på – og også er det en god ide at have styr på, allerede mens man planlægger at blive gravid. Det ruster kroppen rigtig godt, så den kan stå imod den kæmpe store opgave den skal igennem.

Der vil være mange meninger om vitaminer under graviditeten – mange der mener du skal tage det ene mærke, fremfor det andet. Det vil vi ikke bestemme. I stedet vil vi fokusere på hvilke vitaminer du skal tage, hvilket mærke du vælger er mindre vigtigt.

  • Multivitaminpillen – er en af de rigtig vigtige piller med vitaminer under graviditeten. Den er vigtig både inden, under og efter din graviditet. Sammenholdt med en sund og varieret kost, vil din krop have meget nemmere ved at blive gravid, holde sig sund og frisk under graviditeten, og klare det store pres under og efter fødslen.
  • Folinsyre – opfordres alle gravide kvinder til at tage. Man skal indtage 400 mikrogram dagligt for at nedsætte risikoen for rygmarvsbrok. Tilskuddet bør startes allerede fra graviditeten planlægges og ved uplanlagte graviditeter fra graviditeten opdages og bør fortsættes til og med 12. graviditets uge.
  • Jern – fra midten af din graviditet øges og fortyndes blodmængden i din krop. Din blodprocent kan derfor dale. Hvis blodprocenten er lav, bliver du blandt andet træt, får hovedpine og bliver svimmel. Derfor har din krop brug for ekstra tilskud af jern. Jerntilskuddet bør tages fra 10. graviditetsuge og fortsættes til 2-3 uger efter fødslen, alt efter hvor stort et blodtab du lider.
  • Kalk – er vigtig i opbygningen af knogler og tænder. Kalk hjælper også til at opretholde en normal funktion af nervecellerne. Du kan få kalk ved at drikke eller spise 3/4 liter mælkeprodukt dagligt, 900 mg dagligt indtag af kalk anbefales, hvad enten det er i pilleform eller mælkeform.
  • D-vitamin – er super vigtigt for at kroppen kan optage kalk. nbefalet daglig dosis er 5-10 mikrogram. D-vitamin findes i æg, mælkeprodukter og fede fisk. Derudover danner du selv D-vitamin i huden, når huden udsættes for sollys. De fleste dækker på den måde behovet for D-vitamin. Hvis du går meget tildækket klædt, anbefales det at indtage en daglig dosis D-vitamin. Tal med din læge herom.

Alle overnstående vitaminer er nogle der anbefales som vitaminer under graviditeten. Anbefaler din læge dig noget andet, er det hans råd du bør følge. Disse er de anbefalede fra sundhedsstyrelsen.